Tandhygiejne

Amning og tandhygiejne

Rigtig mange ammende mødre – især dem, der ammer udover 1-2 år – oplever at blive mødt med en holdning fra både venner, familie og sundhedspersonale om, at den fortsatte amning forårsager huller i tænderne. Mange bliver naturligvis i tvivl, om de mon risikerer at skade deres barn og om de derfor burde stoppe amningen?

Det skal vi se lidt nærmere på i dag, for jeg har dykket lidt ned i forskningen på området.

Allerførst skal det siges, at det kan være rigtig svært at lave god forskning på sådan et emne, hvor vi ultimativt søger at få svar på, om amning har en effekt på udviklingen af huller i tænderne. For når man gerne vil undersøge noget omkring en faktors (fx amning) effekt på noget andet (fx hyppigheden af huller i tænderne), har vi brug for det, man kalder randomiserede undersøgelser (RCT-studier). RCT studier bygger på det princip, at man deler deltagerne op i to grupper: en gruppe får tilbudt den faktor, som vi undersøger, mens den anden gruppe ikke får tilbudt den. For at sikre at de to grupper er ens, er det afgjort ved en tilfældighed, hvilke deltagere, der havner i hvilken gruppe. Hvis der så er forskel på hvor hyppigt deltagerne udvikler det fænomen, vi undersøger (fx huller i tænderne) tilskriver man det den faktor, som blev tilført forsøggruppen (fx amning).

RCT studier er altså toppen af poppen her. Problemet opstår, fordi man af etiske hensyn ikke kan/må afgøre ud fra et tilfældighedsprincip om børn skal ammes eller ej.

Derfor laver man typisk andre studietyper, men de er forbundet med visse fejlkilder, og derfor kan vi heller ikke sige noget om effekt på baggrund af dem. Det bedste alternativ til RCT-studier er det, man kalder prospektive kohortestudier, som går ud på at man følger en gruppe (kohorten) over længere tid, mens man registrerer om de bliver udsat for den faktor, man gerne vil undersøge (fx amning) og om de udvikler det fænomen, man gerne vil undersøge (fx huller i tænderne).

Så langt så godt. Der findes altså ikke studier, der endegyldigt kan afgøre, om amning har en beskyttende eller forværrende effekt i relation til udviklingen af huller i tænderne. Men der findes alligevel studier, som kan hjælpe os med at få en velbegrundet mistanke om, hvordan det hænger sammen.

Fx har verdenssundhedsorganisationen WHO bedt nogle forskere om at lave en systematisk oversigts artikel (1), som skulle undersøge mulige risikofaktorer såvel som beskyttende faktorer omkring huller i tænderne hos mindre børn. En systematisk oversigts artikel er et studie, hvor forskerne på systematisk vis gennemgår al den litteratur, de kan finde på området.

I dette studie fra februar 2019 (1) har forskerne gennemgået 139 studier af forskellig kvalitet for at svare på 12 spørgsmål.

  1. Øger amning udover 1 år risikoen for tidlig udvikling af karies sammenlignet med amning under et år?
  2. Øger amning udover 1 år risikoen for tidlig udvikling af karies sammenlignet med indtagelse af komælk (eller lignende) som den primære mælkekilde fra 1 års alderen?
  3. Øger amning udover 2 år risikoen for tidlig udvikling af karies sammenlignet med amning under 2 år?
  4. Øger amning udover 2 år risikoen for tidlig udvikling af karies sammenlignet med indtagelse af komælk (eller lignende) som den primære mælkekilde fra 2 års alderen?
  5. Øger indtagelsen af sukkerholdige væsker fra en flaske risikoen for tidlig udvikling af karies?
  6. Øger indtagelsen af sukkerholdige drikke risikoen for tidlig udvikling af karies?
  7. Øger indtagelsen af fast føde, tilsat sukker, risikoen for tidlig udvikling af karies?
  8. Reducerer mundhygiejne, udført af en forælder/omsorgsperson, risikoen for tidlig udvikling af karies?
  9. Er undervisning af omsorgspersoner i mundhygiejne effektiv til at forebygge tidlig udvikling af karies?
  10. Reducerer et optimalt niveau af flour i vand risikoen for tidlig udvikling af karies?
  11. Reducerer indtagelsen af flour-tilsat mælk risikoen for tidlig udvikling af karies?
  12. Reducerer salt tilsat flour risikoen for tidlig udvikling af karies?

Og hvad fandt de så ud af?

De fandt bl.a. at den bedst tilgængelige evidens indikerer at amning op til 2 år ikke øger risikoen for tidlig udvikling af karies, når man sammenligner med amning op til 1 år. Nogle studier peger på, at amning udover 2 år kan være forbundet med en øget risiko for udvikling af karies. Forskerne påpeger dog at denne mulige risiko bør opvejes imod de mange ernærings- og helbredsmæssige fordele der er ved at amme et barn udover 2 års alderen, ligesom de gør opmærksom på behovet for flere og bedre studier på området.

Forskerne fandt også konsistent (omend lav-kvalitets) evidens, der peger på at væsker, tilsat sukker (inklusiv dem fra en flaske), samt fast føde, tilsat sukker, øger risikoen for tidlig udvikling af karies.

De fandt desuden, at evidens af moderat kvalitet peger på, at undervisning i mundhygiejne, flour-tilsat vand og flour-tilsat salt sænker risikoen for at udvikle tidlig karies.

Studiet fandt fortrinsvis studier af lav eller meget lav kvalitet, og derfor må der nødvendigvis tages forbehold for resultaterne. At studierne er af lav kvalitet, gør sig bl.a. gældende ved det faktum, at de ikke tager højde for andre væsentlige faktorer, såsom spisevaner og mundhygiejne. Det betyder i praksis at man ikke kan være sikker på om forlænget amning alligevel kan være forbundet med tidlig udvikling af karies, men i udgangspunktet er det altså ikke det, den nuværende evidens peger på.

Et andet interessant fund er også, at forskerne ikke fandt et eneste studie, der kunne vise, om der er en gavnlig effekt af at fravænne et barn fra amningen ved 1 års alderen og i stedet tilbyde komælksbaserede produkter.

Så hvis du oplever at blive mødt med en holdning fra fx venner, familie eller sundhedspersonale om, at du skal stoppe amningen og i stedet tilbyde komælk, kan du altså med rette sige, at det er der simpelthen ikke belæg for at sige noget som helst om!

Og hvis du får at vide, at du i hvert fald ikke bør amme udover 2-års alderen pga. en øget risiko for karies, kan du passende sige, at du tager dine forholdsregler ved at være opmærksom på mundhygiejnen, fordi de mange andre fordele ved langvarig amning opvejer potentielle ulemper.

Kilde:

  1. Moynihan P, Tanner LM, Holmes RD, Hillier-Brown F, Mashayekhi A, Kelly SAM, et al. Systematic Review of Evidence Pertaining to Factors That Modify Risk of Early Childhood Caries. JDR Clin Transl Res. 2019 Jul;4(3):202–16.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *