Ammeetablering

En Tryg Start – De fire ammeråd

Når man er gravid og skal til at forberede sig på livet som forældre, er det for langt de fleste en helt naturlig overvejelse, om de skal amme deres kommende barn.
For nogle er det måske det mest naturlige i verden, mens det for andre ikke ligger helt lige til højrebenet.

Og hvis nu man beslutter sig for at sætte sig ind i, hvad der egentlig skal til, for at få en god start på amningen, kan man faktisk godt blive blæst lidt bagover. For man skal ikke lave ret mange google-søgninger, før det bliver tydeligt hvor mange ting, der egentlig kan gå galt. Det kan godt virke lidt overvældende, og for nogle kan det måske betyde, at de tænker, det ikke er umagen værd.

Sidder du med den tanke, er det super vigtigt at vide, at ja, der er bestemt ting der kan gå galt, men vi kan ikke vide om de faktisk går galt hos netop dig. Der er så mange forskellige faktorer, der kan have indflydelse på, hvordan dit ammeforløb kommer til at gå, og langt de fleste kan man ikke vide noget om, før man står midt i det.

Så i stedet for at fokusere på alle de ting, vi ikke rigtig ved så meget om – fx om du får mælkeknuder, om dit barn mon kan åbne munden højt nok op eller om I skulle blive udsat for en svampeinfektion – så lad os i stedet fokusere på de ting, som vi faktisk ved, gør en forskel.

De fire ammeråd

 

Når du skal igang med at amme, er det derfor en rigtig god ting at sortere alt det uvisse fra, og i stedet fokusere på de ting, som forskningen har lært os er vigtige at have fokus på.

 

Og det er her ammevejledningsprogrammet En Tryg Start kommer ind i billedet. Programmet udspringer af et forskningsprojekt, som blev gennemført af Kompetencecenter for Amning i 2012-2016, og som mundede ud i fire helt grundlæggende råd til en god ammestart:

Forskningsprojektet viste, at den gruppe af mødre, der var blevet vejledt med udgangspunkt i disse fire råd, var mere tilbøjelig til at amme fuldt i 6 mdr. og at deres børn i mindre grad blev genindlagt som følge af ernæringsmæssige udfordringer.
I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor, at der vejledes ud fra disse fire principper, og de er da også blevet implementeret på langt de fleste fødesteder i Danmark. Der er derfor rigtig god chance for, at du møder dem fx i jordemoderkonsultationen og på føde-/barselsgangen.

 

Men hvad dækker de fire råd egentlig over? Lad os se lidt nærmere på det.

 

1. Amning – en fælles forældreopgave

 

Under dette råd gemmer sig den forudsætning, at amning ikke bare er noget, der involverer mor og barn. Det involverer i høj grad også far/medmor.
For når mors partner anerkender vigtigheden af amningen og modermælken for barnet og iøvrigt anerkender mor for hendes store indsats, er der større sandsynlighed for, at mor kan blive ved med at holde gang i amningen.
Det kan derfor være rigtig godt at I begge er forberedt på opgaven med amning og sætter jer ind i, hvordan man kan løse nogle af de mest almindelige ammeproblemer, så I kan være fælles om at komme med løsningsforslag, hvis I støder ind i udfordringer.

 

2. Hud mod hud kontakt

 

Det nyfødte barn har været vant til tæt kontakt med sin mor under graviditeten, og derfor vil barnet være utrygt ved at være væk fra mor i længere tid. Det stresser barnet, som derved bruger mere energi end nødvendigt og derfor tærer på sine medfødte depoter. Hud mod hud kontakt med mor (eller en anden nærtstående) hjælper med til at gøre barnet trygt.
Desuden bidrager hud mod hud kontakt til at stabilisere barnets temperatur og blodsukker, det styrker barnets intellektuelle og følelsesmæssige udvikling, og styrker relationen mellem mor/anden nærtstående og barn. Derudover udløser hudkontakt hormoner, der er gavnlige for mælkeproduktionen.
Hud mod hud kontakt er især vigtigt i den første tid, men også mens barnet bliver ældre, er der fortsat mange fordele ved denne form for kontakt.

 

3. Hyppig amning

 

Det er vigtigt, især i starten, at barnet tilbydes fri adgang til brystet døgnet rundt og ammes minimum 8 gange i døgnet – det kaldes friamning.
Det nyfødte barn har været vant til at få en konstant strøm af næring igennem navlestrengen, og skal derfor først til at lære at få mad i måltider efter fødslen. Derfor er det ikke unormalt at barnet vil ammes meget hyppigt i starten.
Det er vigtigt ikke at strække tiden mellem amningerne, da det kan føre til at barnet ikke får nok mælk og at mælkeproduktionen falder. Hvis du lægger barnet til brystet så snart det udviser tegn på at ville sutte, stimuleres brystet godt, barnet tager hurtigere på i vægt og mindsker risikoen for at udvikle gulsot.

 

4. God placering af mor og barn

 

Det sidste punkt dækker over, at det er vigtigt at vælge en ammestilling, der er behagelig for dig og hvor det ikke gør ondt, når dit barn sutter. Det er vigtigt at du kan slappe helt af, så brug gerne fx puder til at støtte din krop.
En tilbagelænet stilling (kaldes også laid-back stillingen) er rigtig god for mange, især i starten, fordi den stimulerer barnets medfødte søge- og suttereflekser, sørger for at barnet kommer helt tæt ind til din krop, så du ikke risikerer at barnet hiver i brystet under amningen, og da det er let for de fleste mødre at komme til at slappe af imens. 
Der findes mange andre stillinger, du kan forsøge dig med. I udgangspunktet er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert, så længe det fungerer for dig og dit barn.
Det kan dog være vigtigt at huske på et par principper, når du skal vælge en stilling:
1. sørg for at barnets krop har tæt kontakt til din
2. sørg for at barnets knæ, mave og næse vender i samme retning – barnet bør altså ikke fx dreje i nakken for at få fat i brystet, da det kan gøre det svært at få ordentligt fat.
3. få tyngdekraften til at arbejde med jer – og ikke imod jer – så barnet lettere kan få et dybt tag om brystet. Det sikrer at barnet bedre kan sutte effektivt uden at gøre skade på dine brystvorter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *