Ammeetablering,  Information,  Interventioner

Fødselsinterventioner og deres indvirkning på amningen

Vidste du, at fødslens forløb kan have ret stor betydning for hvordan det efterfølgende går med at få etableret amningen? Faktisk kan forskellige tiltag både før, under og efter fødslen have både direkte og indirekte konsekvenser for amningen.

Hvis du gerne vil amme dit kommende barn, er det derfor rigtig vigtigt at du kender til de risici, som forskellige fødselsinterventioner kan føre med sig, så du kan træffe et informeret valg, når/hvis du bliver præsenteret for diverse tiltag omkring din fødsel. Følg med her, hvor jeg guider dig igennem disse tiltag, og hvad de kan betyde for din amning efterfølgende.

Under fødslen

Epiduralblokade
Mange bliver præsenteret for en epiduralblokade undervejs i deres fødsel. Blokaden fungerer som smertelindring og er en form for rygmarvsbedøvelse, der lægges ind mellem to ryghvirvler i den nederste del af ryggen. Det betyder at du får færre smerter, men bedøvelsen påvirker ikke dine muligheder for at bevæge dig rundt.

Blokaden kan medføre at dine brystvorter midlertidigt bliver flade, hvilket kan gøre det vanskeligt for dit barn at få ordentligt fat i brystet. Generelt oplever mødre, der har fået epiduralblokade at amningerne er mindre succesfulde end mødre, der ikke har fået blokaden.

Kejsersnit
Især ved planlagt kejsersnit, hvor du ikke har nået at have veer inden operationen, kan der være en risiko for at mælken løber til senere end normalt. Det sker formentlig fordi din krops naturlige udskillelse af hormoner, der hjælper mælkeproduktionen godt igang, forstyrres når kroppen ikke får lov at gennemgå et naturligt fødselsforløb. Hvis du skal have et planlagt kejsersnit, kan det derfor være en god idé at overveje, at malke lidt mælk ud inden fødslen, som du kan bruge, hvis der bliver behov for at supplere dit barn, inden produktionen øges efter fødslen.

Medicinsk smertelindring
Mange mødre tilbydes medicinsk smertelindring under fødslen. Man kan fx bruge morfin-præparater, som udover at virke smertelindrende også kan virke sløvende. Denne sløvende effekt kan også ses hos barnet, som derved kan blive forsinket i sin vej til brystet. Det kan altså have betydning for, om barnet kommer godt igang med amningen.
Der findes mange andre muligheder for smertelindring, så snak med din jordemoder om mulighederne.

Saltvandsdrop
Saltvandsdrop anvendes typisk sammen med en epiduralblokade og under et kejsersnit for at forhindre blodtryksfald hos dig, eller sammen med det ve-stimulerende drop. Når du får væske i drop under fødslen kan det medføre at du oplever flere brystspændinger efter fødslen, fordi den ekstra væske ophobes i brystvævet. Det kan dels gøre det sværere for dit barn at få fat om brystet og kan dels være meget smertefuldt for dig. Hyppig amning, udmalkning og kolde omslag kan være rigtig godt til at dæmpe væskeophobningerne.
Den øgede mængde væske i din krop overføres i visse mængder også til dit barn, mens I stadig er forbundet via navlestrengen, og dit barns fødselsvægt kan derfor være falsk forhøjet. I løbet af de første 24 timer vil dit barn skille sig af med den ekstra mængde væske, ved at tisse det ud. Hvis man vejer barnet umiddelbart efter fødslen, kan det derfor komme til at se ud som om, at barnet taber sig for meget – og at amningen derfor ikke fungerer ordentligt – hvilket kan få sundhedspersonalet til at anbefale supplering med modermælkserstatning, og derved forstyrre amningen.
Man kan med fordel vente med at veje barnet til efter de første 24 timer.

Sugekop
Ved nogle fødsler kan det være nødvendigt at hjælpe barnet til verden ved hjælp af en sugekop, som sættes fast på barnets hoved, hvorefter der trækkes i sugekoppen for at hive barnet ud af fødselskanalen. Brugen af kop kan give barnet hovedpine og kan desuden medføre spændinger i barnets muskler – begge ting kan medføre at amningen bliver vanskelig fordi barnet kan have ondt.

Efter fødslen

Adskillelse
Man ved fra forskning at adskillelse af mor og barn i kortere eller længere tid efter fødslen kan have store konsekvenser for amningen. Det skyldes bl.a. at tæt hudkontakt er rigtig vigtig for at få gang i de hormoner, som virker fremmende for mælkeproduktionen, ligesom hudkontakten bidrager til at sætte gang i de medfødte instinkter, der får barnet til at søge brystet. Hvis adskillelse er nødvendigt i de første timer efter fødslen (fx hvis der opstår en akut situation for enten dig eller baby) er det vigtigt at være opmærksom på, at barnet fx får hudkontakt med en anden, fx barnets far, eller at hudkontakten genoptages så snart det er muligt.

Sugning af luftveje
Det kan være nødvendigt at suge dit barns luftveje fri for slim eller forstervand. Suges der dybt i svælget kan man opleve at den første amning bliver forsinket, og nogle oplever at barnet efterfølgende afviser alt, der kommer i nærheden af munden – deriblandt brystet. Det kan hjælpe barnet, hvis det får lov at ligge meget ud-mod-hud med dig, da det stimulerer frigørelsen af visse hormoner, der er gavnlige for bl.a. amningen.

Veje og måle barnet
Mange steder er det normal praksis at veje og måle barnet umiddelbart efter fødslen. Man ved dog fra forskning at især den første time efter fødslen er vigtig for etableringen af amningen, og derfor kan det forstyrre barnets naturlige vej til brystet, hvis det bliver taget fra mor inden den første amning er overstået.
Det anbefales derfor at vente med diverse gøremål, herunder at veje og måle, før barnet har ammet første gang.

Men hov, sagde du ikke også noget med interventioner før fødslen?

Jeg har selvfølgelig ikke glemt det. For jo, interventioner før fødslen kan også have en betydning, men på mange planer giver det bedst mening først at snakke om det nu, hvor du kender lidt til de interventioner, der kan finde sted under og efter fødslen.
Det kan måske lyde lidt bagvendt, men årsagen er simpelthen, at man taler om en såkaldt kaskade af interventioner. Lidt ligesom en dominoeffekt, hvor der bliver behov for flere og flere interventioner for at barnet kan blive født.

Man ved nemlig at sådan noget som fx igangsættelse af fødslen ofte er forbundet med brug af ve-stimulerende medicin (og dermed saltvandsdrop), som for mange er forbundet med mere kraftfulde/voldsomme veer (vestorm), som igen er forbundet med hyppigere brug af epiduralblokade som smertelindring. Epiduralblokaden kan nedsætte ve-aktiviteten, hvilket kan medføre et øget behov for brug af sugekop og i sidste ende forløsning ved kejsersnit.

Det kan være rigtig vigtigt at kende til den øgede risiko for denne dominoeffekt, hvor den ene fødselsintervention afløser den anden, når du skal vælge, om du vil tage imod et tilbud om igangsættelse.

I Danmark anbefaler man at graviditeten afsluttes før udgangen af de fulde 42 uger, og derfor tilbyder man normalt igangsættelse, når kvinden er gået 10-12 dage over termin. Det gør man, fordi man i studier har set en statistisk tendens til en øget børnedødelighed, når graviditeten går udover 42 fulde uger. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis betyder, at netop din graviditet ikke kan gå udover 42 uger, uden at dit barn dør. Så længe du og dit barn har det godt og moderkagens funktion fortsat er god, kan du sagtens føde et sundt og raskt barn efter termin.
Man kan også tilbyde igangsættelse på grund af fx høj alder, højt BMI eller sygdom hos enten dig eller barnet. Derfor er det rigtig vigtigt at du spørger jordemoderen/lægen, der tilbyder dig igangsættelsen, hvad der er årsagen i netop din situation. Det kan nemlig hjælpe dig, når du skal beslutte om du vil acceptere eller afvise tilbuddet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *